Hvis der er fundet stafylokkok bakterier i Deres næse, armhuler, lyske eller ved endetarmen, er De stafylokokbærer.
Bakterierne kan være årsagen til smitte hos Dem selv (tilbagevendende betændelse i huden) eller kan overføres til andre familiemedlemmer.
Behandlingen består af Bactroban creme til hvert næsebor to gange dagligt i 7 dage. Der skal også anvendes klorhexidinsæbe (Hibiscrub) til kropsvask, som foretages på følgende måde:
1. Først hårvask (undgå sæbe i øjne og ører).
2. Derefter omhyggeligt omkring næsen, armhulerne, kroppen, navlen, derefter lysken og skridtet, specielt omhyggeligt omkring kønsorganerne.
3. Skyl med vand og gentag vasken forfra. Huden tørres med et rent håndklæde, og der tages rent tøj på.
4. Hibiscrubafvaskning fortages en gang dagligt i 7 dage.
Der er behov for dagligt skift af sengelinned og håndklæder. Tøj, der bæres mod kroppen, bør vaskes hver dag ved 60 grader.
Der skal dagligt luftes ud i alle rum i hjemmet, og der skal støvsuges grundigt en til to gange om ugen.
En uge efter afsluttende behandling foretages en ny undersøgelse for bakterier i klinikken.
Copyright Monika Gniadecka