Herlev Hudklinik er flyttet til Herlev Bygade 14, 2.sal.

OBS bygningen er tilbagetrukket bag parkeringspladsen bag Fri Bike Shop, Herlev Bygade 16.

Der er 1.5 times fri parkering i kælderparkering under Herlev Bymidte - nedkørsel fra Herlev Bygade på den anden side af vejen, hvor Fri Bike Shop ligger. 

Vi glæder os til at behandle dig.

Imurelbehandling

Imureltabletter indeholder azathioprin, et stof, som nedsætter immunsystemets aktivitet. Imurel bruges til behandling af eksemer og tages i 1 eller 2 doser dagligt.

Allopurinol, stof som bruges til behandling af urinsur gigt, forstærker virkningen af azathioprin og kan derfor ikke bruges sammen med Imurel.

Bivirkninger er sjældne og består oftest af let kvalme, maveproblemer og mindre appetit. Det er nødvendigt, at der regelmæssigt bliver taget blodprøver med henblik på at kontrollere leverfunktionen og blodbillede.

Blodprøverne er vigtige, da Imurel i sjældne tilfælde kan hæmme dannelsen af blodplader, hvide og røde blodlegemmer samt påvirke leverfunktionen. På grund af dens effekt på immunsystemet, kan Imurel påvirke forløbet af infektioner.

Ved feber og infektionssygdomme bør De kontakte lægen og spørge, om De skal fortsætte med behandlingen. Der er desuden en ganske lille risiko for kræft, herunder hudkræft.

Copyright Monika Gniadecka