Herlev Hudklinik er flyttet til Herlev Bygade 14, 2.sal.

OBS bygningen er tilbagetrukket bag parkeringspladsen bag Fri Bike Shop, Herlev Bygade 16.

Der er 1.5 times fri parkering i kælderparkering under Herlev Bymidte - nedkørsel fra Herlev Bygade på den anden side af vejen, hvor Fri Bike Shop ligger. 

Vi glæder os til at behandle dig.

Psoriasis

Psoriasis (af græsk psora= skorpe) er en meget udbredt hudsygdom (ca. 2% af den danske befolkning). Psoriasis opstår som en enkelt eller flere røde skællende pletter.

Skældannelsen skyldes, at overhudens normale forhorning er forstyrret, samtidig med at blodcirkulationen er øget inden for de angrebne hudpartier.

Udbrud starter typisk på albuer, knæ, baller, i hårbund eller negle. Nogle gange kan der opstå små pusblærer i udslættet.

Afhængigt af sygdommens sværhedsgrad kan behandlingen variere fra hormoncremer, tjærecremer, lysbehandling til tabletbehandling (Methotrexate, Sandimmun Neoral, Neotigason) og biologiske behandlingsmidler.

Se også Danmarks Psoriasis Forenings hjemmeside.

Copyright Monika Gniadecka