Herlev Hudklinik er flyttet til Herlev Bygade 14, 2.sal.

OBS bygningen er tilbagetrukket bag parkeringspladsen bag Fri Bike Shop, Herlev Bygade 16.

Indgangen ligger i det tilbagetrukket hjørne til venstre fra parkeringspladsen -  ikke lige i starten af parkeringspladsen.

Vi glæder os til at behandle dig i vores nye lokaler.

Neotigasonbehandling

Neotigason indeholder acitretin – et stof beslægtet med A-vitamin. Neotigason virker ved at nedsætte dannelsen af hornlaget i huden. Derfor anvendes medicinen ved psoriasis og hudsygdomme, hvor der dannes hård hud.

Neotigason tabletter indtages sammen med et måltid mad, eller med et glas sødmælk.
Neotigason giver tørre læber samt tørhed i mund og næse – eventuelt med næseblod til følge. Tørre læber kan bedst lindres med læbepomade eller vaseline.

Der kan også opstå tørhed af slimhinder i øjnene. Rødme og afskalning af ikke-angrebne hudområder kan forekomme. Ømhed i knogler, muskler og led, hovedpine, sløret syn, svækket nattesyn, forbigående hårtab forkommer sjældent.

På grund af risiko for teratogene og mutageneffekter bør graviditet undgås ved anvendelse af sikker prævention under behandlingen (”mini-piller” må ikke anvendes). Før behandlingsstart sikres, at patienten ikke er gravid (graviditetstest).

Efter behandlingens ophør anbefales det at vente med evt. graviditet i 2 år. Såfremt graviditet indtræder under/efter behandlingen, tilrådes abort. Vælges p-pille som prævention, bør behandlingen med neotigason først indledes i 2. p-pille-cyclus.

Patienter i Neotigasonbehandling må ikke være bloddonorer i mindst 1 år efter behandlings ophør.

Kvinder i den fødedygtige alder må ikke indtage alkohol under behandling med Neotigason og i 2 måneder efter afslutning af behandlingen.

Lægen vil tage blodprøver til kontrol af leverens og nyrenes funktion samt kontrol af blodets fedtstoffer.

Tetracykliner, andre retinoider og metotrexat må ikke anvendes sammen med Neotigason. Neotigason nedsætter effekten af phenytoin (epilepsimedicin).

Copyright Monika Gniadecka